Der er mange indgangsvinkler til stillingen som sekretær på en friskole eller privatskole. Typisk ser man, at det er kandidater med uddannelser inden for administration, økonomi, kontorarbejde eller lignende områder, som besidder erfaring med administrative og økonomiske opgaver, der ansættes i stillinger som skolesekretær. Det er også vigtigt med kendskab til lovgivning og regler, samt stærke samarbejds- og kommunikationsevner, da rollen indebærer kontakt med elever, forældre og personale.
Lønnen for en sekretær er reguleret af overenskomster hvis altså den skole man ansættes hos, har tiltrådt den. Derfor kan der også være stor forskel på hvordan en sekretær ansættes på en friskole eller en privatskole. Den gældende overenskomst mellem HK Privat og Dansk Friskoleforening, Danmarks Private Skoler samt Lilleskolernes Sammenslutning er der en del, der tilslutter sig, andre følger den og nogle tredje vælger deres egne veje. I det følgende vil vi starte med at gennemgå hvilke generelle faktorer, som er afgørende for hvilken stillingskategori og løntrin man indplaceres i. Dernæst vil vi gennemgå stillingskategorierne i HK’s overenskomst samt løntrin.
Nedenfor gennemgår vi de generelle kriterier, som har indflydelse på en skolesekretærs indplacering og løntrin.
Arbejdsopgaver og ansvar
Uddannelse
Erfaring
Skolens størrelse
Særlige kompetencer
Geografi og konkurrence
Kilde: Lilleskolernes sammenslutning
Ovenfor ses den gældende overenskomst mellem HK Privat og Dansk Friskoleforening, Danmarks Private Skoler samt Lilleskolernes Sammenslutning.
Som man kan se i løntabellen, er der beskrevet 4 forskellige stillingskategorier: kontormedarbejdere, kontorassistenter, kontorfuldmægtige og forretningsførere. Der er tale om 4 stillingskategorier med stor variation i løn. Vi har i praksis set 3 af de 4 typer anvendt i administrationen på friskoler og privatskoler. Den eneste kategori som vi ikke har set anvendt, er ”kontorfuldmægtige”.
Indplaceringen i lønkategori og løntrin oplever vi at mange af de generelle kriterier vi har nævnt, har stor indflydelse.
Erfaring fra arbejdet på en anden friskole har ret stor betydning. At arbejde på en skole er et særligt miljø med mange afbrydelser og et meget levende miljø, som man rigtigt meget skal være til, for at få et godt arbejdsliv her. Vi synes det er fantastisk men ikke alle kan være i at der er så stor kontakt med elever, lærere og ledelse.
På de fleste frie og private skoler bruger man særlige IT-systemer til håndtering af løn, skolepenge og bogføring og derfor spiller erfaring fra arbejdet i lignende systemer en ret stor rolle i indplacering i lønkategori og løntrin.
Uddannelse spiller ofte også en stor betydning, og særligt uddannelse inden for økonomi. På mange skoler sidder der en skoleledelse som har sin erfaring i det pædagogiske. Det betyder at der ofte er brug for en person, der har en baggrund inden for økonomi således at skolesekretæren kan klæde ledelsen på til at holde bestyrelsen opdateret på økonomien.
Geografi er også en parameter vi vil nævne. Særligt i store byer og rigtigt meget i hovedstaden er konkurrencen om skolesekretærer og forretningsførere så stor inden friskoler og privatskoler, at det sætter en langt højere standard end vi har set andre steder i landet. Det er ikke ualmindeligt at man på Sjælland endda er nødt til at tilbyde et tillæg udover løntrin 43.
Brug for en skolesekretær? Kontakt os i dag
En skolesekretærs løn kan også afhænge af de specifikke opgaver, de udfører. En erfaren skolesekretær – som dem vi tilbyder hos Skolesekretæren som vikarer – har den nødvendige indsigt i skolens administrative krav og deadlines. Dette betyder, at de kan sikre korrekt håndtering af alle økonomiske opgaver såsom:
1. Økonomien og bogholderi
2. Fakturering og opkrævning
3. Budgetopfølgning
4. Tilskud og revision
5. Løn og personaleadministration
Skolesekretæren tilbyder fleksible løsninger, hvor I selv bestemmer, hvor meget og hvor ofte I har brug for hjælp – det kan være alt fra en enkelt times sparring til fuldtidsassistance flere dage om ugen. Kontakt os i dag på 60 56 26 00, og lad os hjælpe jer med at finde den rette skolesekretær.